16 mar, 2009

Skrevet af: Mads
 

Det skal boble på havnen!

Allerede til sommer kommer der midlertidige aktiviteter på havnen i Fredericia. FredericiaC har nu gennemført en åben idékonkurrence om den bedste ide til sommeraktiviteter på havnen.

Alle fredericianere har kunnet deltage i konkurrencen ved at indtaste idéer her på www.fredericiacminide.dk, stemme på andres idéer og uploade billeder.

Dommerkomitéen, som er bestyrelsen for FredericiaC, udvalgte den 19. maj de af forslagene, som bliver realiseret til sommer.
De ti ideer, der i første omgang er udtrukket til at blive gennemført, er: Legebro mellem tro, redningsudstyr langs havnefronten, koncert for alle, plancher med historiske kort og billeder, teateroplevelse på kajen, bygning af læsteder med borde og bænke, bulet græsmark med griller til fri afbenyttelse, iskiosk, skateboardrampe og mobile træningsbaser. Arbejdet med at føre ideerne ud i livet er gået i gang, og de ideer, der ikke blev udvalgt i første omgang, bliver gemt. Nogle skal gennemarbejdes mere grundigt, før de evt. bliver til noget på et senere tidspunkt.

Formålet med konkurrencen er at åbne området for fredericianerne, så der kommer liv på havnen så hurtigt som muligt. Vi vil gerne have, at området kan bruges i hele perioden, indtil vi begynder at lave veje og bygge huse.

Vi tror på, at byliv kommer før bygninger. De midlertidige aktiviteter skal være med til at vise, hvad byliv er i Fredericia. Hvad er vigtigt at huske, når vi skal lave torve, pladser, promenader og andre af de steder, som folk skal komme og bruge?

De bedste idéer fra konkurrencen bliver brugt til inspiration, når vi sammen skal udvikle den nye by i Fredericia C.

 
 
 



 

Mest populære idéer